Sytråd til dem der elsker at sy

Sytråd eller thread som sytråd hedder på engelsk. Er essentielt hvis du har planer om at begynde at sy selv. Hvor de fleste som udgangspunkt tænker at symaskine og stof er det vigtigste, så husk på at sytråden er hvad der holder det hele sammen. Dermed ikke sagt at sytråd er vigtigere end de øvrige elementer, for det er det ikke. Det er summen af alle delene der giver dig det perfekte resultatet i enden.

Sparegris

Hvor der bruges tusindevis af kroner på indkøb af den rette overlocker eller symaskine, hundredevis af kroner på stof, så hvorfor spare 10 kroner på sytråd i en god kvalitet? Derfor kan det også virke ulogisk at det typisk er her der spares, når kvalitetstråd kun er få kroner dyrere.

Sytråd i god kvalitet giver et godt resultat

Gå derfor ikke på kompromis med den billigste del i sy projektet, nemlig tråden. Bevares, det er nemt at blive fristet af et knald tilbud med en sampakning med tråd i Aldi til 20 kroner. Desværre ses det oftest at kvaliteten ikke er speciel god. Det kan nemt give ekstra arbejde når tråden knækker flere gange mens du er ved at sy, eller syningerne ikke holder når det er syet færdig. Derfor undgå at gå ned på tråd, og køb i en fornuftig kvalitet, det bliver du glad for i længden.

Billig sytråd kan være det rigtige valg.

Selvom der i afsnittet ovenover står at man aldrig skal gå på kompromis med at vælge den billigste sytråd, så kan der være områder hvor du fint kan bruge helt billig sytråd. Det kan være til gardiner eller andre steder hvor tråden ikke bliver udsat for så meget brug at den derfor går i stykker.

Find billig sytråd i god kvalitet

Når du skal købe sytråd, så er der jo ingen der siger at du ikke kan spare penge alligevel. Der er nemlig mange forskellige steder du kan købe sytråd, og den billigste sytråd finder du som regel på nettet. Det billigste sted vi har fundet er hos StofGiganten.dk, her kan du købe kvalitets sytråd helt ned til ca. 12 kr.

Køb sytråd i god kvalitet hos StofGiganten

Stofgiganten

Coats Astra og Gütermann creativ sytråd

Coats er verdens største leverandør af sytråd, og har eksisteret i over 250 år. De leverer det meste af deres sytråd til industrielle formål, og leverer en høj kvalitet med ekstra høj styrke.  Gütermann Creativ er ung i forhold til Coats, og har kun 150 år på bagen. Modsat Coats fokuserer de på forbrugerne, og ikke industrien. De er utrolig populære, og ikke mindst pga. de leverer rigtig høj kvalitets sytråd.

Overlock Tråd

Sytråd til overlock – overlocktråd

Sytråd til overlock, eller i daglig tale kaldt overlocktråd, bruges sjovt nok til overlockere. Overlocktråd kan være lidt tyndere end almindelig sytråd, og det kommer typisk på større ruller. Hvor almindelig sytråd typisk kommer med 100 – 1000 meter på rullen, så er der ofte over 4000 meter på en rulle overlocktråd. Du kan f.eks. købe det i god kvalitet hos Stofgiganten, se deres udvalg her.

Sytråd polyester vs bomuld

Der er mange for og i mod at bruge polyester fremfor bomuld. Det er lidt en smagssag, og svært at sige hvad der er bedst. Hvis du sætter strygejernet meget varmt, og har købt en for billig polyestertråd, så kan du faktisk være ude for at tråden smelter. Det opleves ikke ved bomuld. Polyester er derimod mest holdbar, og knækker mindre end tilsvarende bomuldstråd. Mange quiltere sværger til bomuldstråd, måske fordi der er en udbredt misforståelse at polyester tråd kan rive igennem stoffet. Det har dog intet at gøre med at tråden er af polyester, men derimod hvor stærk trådstyrke den har. Men det er og bliver en smagssag, så prøv dig frem, og se hvad der fungerer for dig.

Sytråd i kontrast farve til stoffet

Mange vælger at bruge sytråd i samme farve som stoffet det skal bruges til, det kan dog indimellem være en god idé at vælge en kontrast farve. Bare se på almindelige cowboybukser, de er blå med gul/guld syning, for at fremhæve snittet.

Tip til at se kvaliteten af sytråd

Dette tip er et jeg har fået af en underviser til et symaskinekursus.

Hiv tråden over ved håndkraft, og bemærk om tråden springer meget tilbage når du gør det, og hvor flosset tråden er ved bruddet. Flosser og krøller enderne meget, så er det lige til skraldespanden. Underviseren sagde brug dem endelig ikke i din symaskine, og hun havde selv givet et eksempel med at alt tråd fra stof og stil desværre fejlede i denne test. Der var en anden til kurset som nævnte at hvis der ikke står noget navn på sytråden, så er den for billig, og skal kasseres. Det er jeg dog ikke enig i, da du faktisk godt kan finde f.eks. gode bomuldstråde til fornuftige priser hvor ikke står noget på. Men det er en udmærket tommelfinger regel.